Sort Sol

FOTOTUR – SORT SOL VED VADEHAVET

Denne klubaften rykker vi ud af huset og drager mod området omkring Ribe og Vadehavet, hvor vi håber at opleve og fotografere et af naturens helt store skuespil – Sort Sol.

Når tusindvis af stære samles over marsken inden solnedgang, kan himlen forvandles til levende formationer, der konstant skifter form. Det giver mulighed for alt fra klassiske naturbilleder til silhuetter, landskabsbilleder og mere kreative fortolkninger af fuglenes bevægelser over marsken.

Vi følges ad fra klubben og finder et egnet sted i området.

Alternativt kan man køre selv og så mødes vi ved Kammerslusen, hvor vi kort briefer om den bedste placering.

Herefter handler det om at være klar, når – og hvis – naturen leverer varen. Sort Sol er et naturfænomen, så der er selvfølgelig ingen garanti for hverken antal fugle, placering eller det perfekte lys.

Hvad skal du tage med?

Kamera og et teleobjektiv vil være oplagt, men tag gerne flere brændvidder med. En vidvinkel kan være mindst lige så interessant, hvis fugleflokkene skal indgå som en del af det store marsklandskab.

Husk også:

  • Ekstra batteri og hukommelseskort
  • Stativ eller monopod, hvis du ønsker at arbejde med længere lukkertider
  • Praktisk og varmt tøj – vi står stille udendørs hen mod og efter solnedgang
  • Fodtøj, der kan tåle våde og mudrede forhold

Vi hjælper selvfølgelig hinanden undervejs med indstillinger, idéer og kompositioner. Målet er ikke kun at komme hjem med et billede af Sort Sol, men at bruge oplevelsen fotografisk og se, hvor forskelligt vi kan fortolke det samme motiv.

Så pak fototasken og det varme tøj – denne gang skal Vejen Fotoklub på jagt efter Sort Sol! 📷

Date
sep 23 2026
Time
19:00 - 22:00
Category
Ansvarlig for klubaften
GRP 4
Phone 21263011
Email elektrikermichael@gmail.com

Tidligere år