Carl Kristensen

Jeg har fået foto ind med modermælken, så at sige. Min far startede op som selvstændig fotograf i 1958, da var jeg 10 år gammel.
Så jeg har siddet med i mørkekammeret utallige gange, og har fået udførlige instruktioner når jeg fik lov at bruge et af fatters kameraer.

Mit første eget kamera var et Agfa Silette.
I starten af 1970’erne etablerede min far fotobutik i Kolding, en forretning jeg overtog i slutningen af 1980’erne. Gennem 70’erne og 80’erne var jeg til Olympus Kameraer, OM 2 og OM 4. I 1990’erne var det Nikon F4 og F5. På det tidspunkt var billedbehandlingsprogrammet “Photoshop”, det nye digitale mørkekammer, kommet frem, og det begyndte jeg at lege med. Det var lidt besværligt, for det var før digitalkameraerne var kommet til almindelige forbrugere, de var kun på eksperimentalbasis til afsindige summer, så billederne skulle skannes ind i computeren før man kunne noget. I 1999 solgte jeg forretningen igen, og gav mig til noget helt andet.

I 2011 gik jeg på pension, og i løbet af de næste få år genopdagede jeg min glæde ved at fotografere og skabe billeder. Jeg siger som en af de mest berømte fotografer nogensinde, Ansel Adams, at billeder er ikke noget man tager. Det er noget man skaber. Han skabte sine værker i mørkekammeret hvor hvert eneste billede blev manipuleret manuelt. Jeg (uden sammenligning iøvrigt) kan bruge photoshop og gøre det digitalt.

Så jeg deler interessen op i 2 dele. At fotografere hvad som helst. Og at arbejde med Photoshop. Jeg arbejder med hvert eneste billede jeg tager, indtil jeg har skabt det jeg forestillede mig da jeg trykkede på udløseren. Jeg skaber også billeder fra fotos jeg ikke selv har taget, men fundet på nettet til det formål jeg forestiller mig. Somme tider løber fantasien løbsk. Det kan du se i nogle af mine billeder herunder. For mig er der ikke noget der er helligt. Ikke noget rigtigt eller forkert.