Vejen Fotoklub støtter Stafet for Livet

Vejen Fotoklubs udstilling på Biblioteket var årsag til at Stafet for livet kontaktede os, for at høre om vi kunne være fotografer ved deres arrangement lørdag den 29. august 2026.

Det ville vi naturligvis gerne, og klubben stod derfor klar med kameraer og to fotografer kl 1000. Arrangementet var knap kommet i gang, før himlens sluser åbnede sig, og regnen væltede ned over hele arrangementet.
Det gav udfordringer for både deltagere, arrangører og fotografer, men med stor entusiasme og masser af gåpåmod kom stafetten alligevel godt fra start.

Når sandheden skal frem, gav regnvejret samtidig mulighed for at skabe nogle anderledes og stemningsfulde billeder. Regnen blev således ikke kun en udfordring, men også en fotografisk gave – den slags uventede muligheder, som fotografer holder af at arbejde med.


Efterhånden klarede vejret op, og arrangementet foldede sig for alvor ud.
Dagen bød på musik og underholdning fra scenen, aktiviteter for både børn og voksne og naturligvis masser af deltagere på banen.

Overalt var der smil og fællesskab – fra de helt yngste løbere og til alle, der var med til at skabe den helt særlige stemning, som kendetegner Stafet For Livet:

Sammenhold, Livsglæde og Fælles kamp for en vigtig sag.

Vejen Fotoklub takker for at kunne bidrage med billed materiale til Stafet for Livet.
Billederne vil senere på året blive en del af vores udstilling på Vejen Bibliotek.