Fototur til Wellings Landsbymuseum
3. JUN
Tur ud af Huset
Støv kameraet af, pust liv i kreativiteten og gør jer klar til en tur tilbage i tiden!
Vejen Fotoklub inviterer nemlig til en hyggelig og (forhåbentlig) meget fotogen tur til Wellings Landsbymuseum – en vaskeægte tur
ned ad memory lane.
Her venter gamle huse, nostalgiske detaljer og masser af motiver, der bare står og tigger om at blive foreviget.
Kort sagt: Et paradis for os med hang til både klik-lyde og gode historier.
Dato: Onsdag den 3. juni 2026
Tid: vi mødes kl. 19 ved indgangen, (aftal selv samkørsel indbyrdes)
Sted: Wellings Landsbymuseum, Mejlbyvej 10, 6660 Lintrup
Vi mødes ved indgangen og spreder os derefter som glade paparazzier i fortiden. Der bliver rig mulighed for
at lege med lys, skygger, vinkler – og måske også lidt kunstnerisk selvovervurdering.
Som prikken over i’et har vi vores helt egen guide med:
Jens Peter, som er frivillig på museet og kender stedet bedre end de gamle vægge selv. Han vil give os et indblik i historien – og måske også pege os i retning af de allerbedste motiver.
Bare rolig – ingen fototur uden proviant:
Der er sørget for kaffe, boller og æblekage (så ingen går sukkerkolde midt i et mesterværk).
Medbring:
Kamera (helst med batteri – erfaring viser, det hjælper)
Evt. stativ og blitz (vi tager også med fra studiet hvis der er behov)
Nysgerrighed og godt humør
Efterfølgende kan vi snakke billeder, røverhistorier og måske kåre dagens “hovsa, den blev faktisk god”.
Pris: entre 50- kr.
Kaffe, boller og æblekage: 60 kr.
Tilmelding senest: 27. Maj 2026 af hensyn til kaffe/kage
Tilmelding til: Søren 27 12 91 21
Betaling: kontanter eller MobilePay på museet.