Fællesskab - Vidensdeling - Inspiration

Når Klubaftener bliver til workshops

Gennem flere klubaftener i Vejen Fotoklub har vi leget og arbejdet med lys i studiet. Dels for at forstå hvordan lyset - og ikke mindst hvordan det lægges, for at der kommer et nogenlunde hæderligt portræt billede ud af vores anstrengelser. 

Den første Workshop handlede om det faste lys, og om hvordan vi gennem forholdet mellem hovedlyset og sidelyset, kunne skabe alt fra et fladt og ens belyst billede til et billede med en dramatisk Low Key effekt.

Her er en serie af de fem optagelser der spænder fra lysforhold 1:1 og til 1:6.

Workshop Vejen Fotoklub 1

Spændende aften hvor mange blev klogere på hvor nem lyslægning med fast lys kan udføres. Netop fordi man øjeblikkeligt ser hvad der sker, når lyset justeres i styrke eller hvis det flyttes i forhold til modellen.

Den næste Workshop handlede så om lyslægning med studieflash. Grupperne havde fået tre bundne opgaver som bestod af High Key, Low Key og en Hollywood lyslægning. Engagementet var så højt, at vi denne aften kun fik gennemført High og Low Key opgaverne.

Low Key

Til løsning af Low Key opgaven blev der leget med alt lige fra Barn doors, refectors og til striplight.

Workshop Vejen Fotoklub 2

Opgaven bestod i at fotografere modellen som i eksemplet neden for. I Small and Low light lys forhold, hvor baggrunden overbelyses med 2/3 f-stop i forhold til hovedlyset. Side lys skulle overbelyses 2/3 f-stop ift. hovedlyset, samt skyggerne på modellen måtte ikke have skarpe kanter.

Workshop Vejen Fotoklub 3

Men da vores klub ikke består af mange cigarrygende pæne ældre mænd med briller og gråt hår, havde vi derfor allieret os med vores yngling. 
Heldigvis kunne hun træde til og medvirkede til, at det blev en udbytterig aften for alle – tak for det.

Workshop Vejen Fotoklub 4

Medlemmerne gik til opgaven med stor entusiasme, og her er en af gruppernes resultat af Low Key opgaven.

High Key

Opgaven skulle løses med kun én studieflash. Baggrunden skulle overbelyses med max 2/3 f-stop i forhold til hovedlyset. Skyggerne på modellen måtte ikke have skarpe kanter, og lysforholdet mellem side lys og hovedlyset skulle være 1:2.

Workshop Vejen Fotoklub 5

Denne opgave blev også løst ved hjælp af stort engagement og kreativitet. Den største softbox blev bragt ind som baggrund, og side- og hoved lys blev skabt ved hjælp af to book ends, som stilles i forskellig afstand foran modellen, for at skabe lysforholdet 1:2.

Workshop Vejen Fotoklub 6

Stor var glæden da grupperne kunne præsentere deres resultat for de øvrige klubmedlemmer senere på aftenen.

Tak for fremmødet, og jeres medvirken til at gøre disse klubaftener til spændende workshops.

Af Carsten Pedersen