Lørdag morgen var vi nogle stykker der havde sat hinanden stævne i klubben, for at forsøge os lidt med highkey fotografering.
Så klokken 9.00, eller der omkring var vi 7 stykker der var klar til at lege, men vanen tro startede vi med det vigtigste først, nemlig en bid brød.
Efter vi så fik klaret verdenshistorien og en røverhistorie eller to, satte vi studiet op og så gik vi i gang med at brænde baggrunden helt ud.
Vi placererede den ene flash, så den skød vinkelret på baggrunden, så den oplyste hele baggrunden, for at hovedmotivet skulle oplyses af en flash med softbox på og en reflektor skærm.
Teorien bag, er at baggrunden skal være belyst med to blændetrin højere (kraftigere lys) end forgrunden, så efter lidt ”trial and error” kom vi frem til at baggrunden var blænde 16 og hovedmotivet derfor skulle være omkring blænde 8.
Preben B. indvilgede i at være vores model, og vi gik så i gang med at indstille placeringen af softboxen og reflektor, således at vi fik det ønskede lys på Preben.
Da vi havde fundet den for os optimale lys opsætning, var det jo blevet tid til frokost, så vi skillingede sammen til et lille men delikat sildebord, og mens flertallet spiste sig gennem udvalget, kørte jeg (Mike) hjem efter mine unger. De havde i et svagt øjeblik indvilget i at være modeller, så vi havde noget at øve os på om eftermiddagen.
Der blev så efter kyndig vejledning af de tilstedeværende stillet op til gruppe og enklevis fotografering, og her vil jeg særligt takke vores formand for den store indsats med at få modellerne til at smile. Det er virkelige en oplevelse at se Per hoppe op og ned for glæde andre.
Vi fik en lærerig og underholden dag ud af det, og min unger fik julegaverne til diverse familiemedlemmer.
Vejen Fotoklub Egely Frederik Den 7's Gade 3 6600 Vejen